Om Christine Lego Boye

Jeg brænder for...

… at inspirere ledere til en bæredygtig hverdag med mere arbejdsglæde og mening. Min mission er at støtte dig hele vejen fra, du mærker, at der skal ske noget – til du har fået skabt det arbejdsliv, du drømmer om. Når mine klienter både når deres faglige mål og får skabt ændringer i hverdagen, der virkelig giver dem glæden og overskuddet tilbage – så giver mit arbejde utrolig meget mening for mig.

Jeg er også meget passioneret omkring at facilitere grupper. Det er fantastisk at se, hvordan vi i fællesskab kan skabe mere arbejdsglæde og trivsel både i gruppen og for hvert enkelt individ. Der sker noget helt særligt i de fællesskaber, når alle spiller sammen og bidrager.

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet cand.merc. fra CBS og har mere end 25 års solid erhvervserfaring med ledelse, strategi, marketing, kommunikation og salg. Min karriere startede i den finansielle sektor, og jeg har også været leder på et større forlag og i en fagforening.

I mine 14 år som leder har jeg både arbejdet med individer, teams og forandringsprocesser. Jeg har især nydt arbejdet med teams, hvor oplevelsen af at kunne skabe noget i fællesskab har været helt særlig. Jeg kommer fra en stor familie, hvor jeg er storesøster til 5, og det falder mig ret naturligt at skabe fællesskaber, gå forrest og tage ansvar.

Personlig udvikling er min passion. Jeg nyder at hjælpe og støtte dig i at nå både dine personlige og professionelle mål ved at arbejde med dit mindset og dit personlige lederskab.

Christine Lego Boye kort og godt:

Jeg har været selvstændig ledelsesrådgiver siden 2019, og er også karriererådgiver inden for outplacement gennem Makio. Ved siden af min virksomhed underviser jeg på Erhvervsakademi København og Kursusfabrikken. Jeg har 14 års ledelseserfaring og 25 års erhvervserfaring inden for ledelse, strategi, marketing og salg. Jeg har altid prioriteret at udvikle mig og lære nyt, og de seneste år har jeg især uddannet mig inden for bæredygtigt og regenerativt arbejdsliv, personligt lederskab, ledelse og gruppefacilitering.

Jeg bor i Valby med min mand, som er selvstændig konsulent, og vi har to voksne døtre.

Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig, kan du læse mere om mine individuelle rådgivningsforløb her.

Min personlige rejse

Passionen for at skabe bedre trivsel for ledere kommer indefra, fordi jeg ved præcis, hvordan det føles. Jeg har selv levet i en hverdag, hvor tempoet var for højt – og hvor håbet om, at det nok snart ville blive bedre, var den største motivation.

Jeg følte mig fanget, fartblind og helt ude af sync med mine egne værdier. Jeg manglede arbejdsglæde, og jeg havde ikke overskud til det, der virkelig betød noget i mit liv.

Det var ikke bæredygtigt og meningsfuldt. Men jeg lærte, hvor vigtigt det er at lytte, når noget ikke føles rigtigt. Og jeg lærte, hvordan man slipper ud af hamsterhjulet og skaber en hverdag, man kan holde til – uden at give afkald på et arbejdsliv med høje ambitioner.

Jeg fandt balancen. Det kan du også.

Egen erfaring | ledelsesmentor Christine Lego Boye

Hvad kan en ledelsesrådgiver?

Det gode arbejdsliv er både bæredygtigt og meningsfuldt – men det er ikke noget, du opnår fra den ene dag til den anden. Det kræver, at du er parat til både at kigge indad, at tage ansvar og at handle – og det er ikke altid lige let. Derfor vil jeg gerne hjælpe og støtte dig hele vejen.

Nogle gange er den rigtige løsning at skifte job, hvis du ikke matcher den stilling, du sidder i – men lige så ofte handler det om at forandre din hverdag ved hjælp af dine værdier, dit mindset og dit personlige lederskab.

Jeg tilbyder min hjælp på individuelle forløb, gruppeforløb og workshops. Er du interesseret i at høre mere om mulighederne, kan du skrive til mig via kontaktformularen.

Følg med:

Som din ledelsesrådgiver kan jeg hjælpe dig med:

  • at skabe balance i dit liv og i dit arbejdsliv
  • at stå stærkere i dig selv – forankret i dine værdier
  • at bruge mindset og personligt lederskab til at opnå dine mål og drømme
  • at få øje på nye perspektiver og muligheder
  • at bruge dine talenter og kompetencer på en naturlig måde
  • at skabe en hverdag, hvor du får resultater – uden at knokle.