Personligt lederskab & trivsel

Individuelt forløb

Skab en bæredygtig hverdag som leder – med trivsel, mening og retning

Som leder er du omdrejningspunkt for andre – men hvad med dig selv? Mange ledere savner energi, glæde og retning i hverdagen, fordi de konstant skal præstere, beslutte og være til rådighed.

Men din trivsel er ikke bare et middel – det er et selvstændigt mål. Når du har det godt, smitter det af – på dine medarbejdere, virksomheden og din familie.

Er det på tide at give dit arbejdsliv ny vitalitet?

Gratis samtale | Christine Lego Boye

Genkender du, at ...

Vil du ...

Du behøver ikke at stå alene

Som leder kan du ofte føle, at du står alene – lige midt i det hele. Alle omkring dig forventer noget af dig, og du står lige dér, hvor det hele sker. Det kan være svært at navigere i, men det hele bliver lidt nemmere at være i, når du har én med på sidelinjen, du kan stole på.

Jeg hjælper dig gerne med sparring, støtte og opbakning, så du kan stå stærkt og tydeligt i dit lederskab. Det kan være svært at få øje på, hvordan du kan skabe mere trivsel i dit arbejdsliv, hvis du er kørt fast eller står i en presset situation – men jeg hjælper dig på vej med både rådgivning og sparring, så du kan få skabt en bæredygtig hverdag med trivsel og arbejdsglæde.

Forandring starter indefra, og din situation bliver ikke forandret fra den ene dag til den anden. Men hvis du er klar til at gå ind i processen, så hjælper og støtter jeg dig hele vejen med afsæt i viden, helt konkrete værktøjer og jordnære metoder. Vi arbejder med din trivsel, dine værdier og ledelseskompetencer – og du får hjælp til at omsætte indsigt til handling. Sammen skaber vi et stærkt fundament til et bæredygtigt arbejdsliv i balance.

Se her, hvad andre siger om samarbejdet med mig:

Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?

Et bæredygtigt arbejdsliv er et arbejdsliv, du kan holde til – og trives i.
Det betyder, at du kan engagere dig i dit arbejde uden at miste dig selv – og stadig have energi, når du har fri. Du kan præstere på arbejdet, uden at det går ud over overskud, glæde eller nærvær derhjemme.

Et bæredygtigt arbejdsliv tager afsæt i dig – i dine værdier, kompetencer og prioriteter på tværs af de forskellige roller, du har i hverdagen. Der findes ikke én rigtig opskrift, for vi er forskellige mennesker med forskellige behov.

Én ting er sikker: Det kræver, at du kender dig selv – og tør tage lederskab over din tid, dine valg og dine grænser. Dit personlige lederskab er helt centralt. Når du står stærkt i dig selv, kan du skabe et arbejdsliv i balance – med plads til både ambitioner og trivsel.

Hvordan hjælper jeg dig derhen?

  • Du får støtte og sparring på dit lederskab, så du ikke føler dig alene.
  • Du får input og nye perspektiver, så du kan skabe overblik og få øje på nye muligheder.
  • Du får de konkrete redskaber, du skal bruge for at skabe trivsel og balance i dit arbejdsliv.
  • Du lærer at tage styringen over dit eget liv og leve efter dine livsambitioner.
  • Du får støtte og kærlige skub i den rigtige retning, så du kan udvikle dit lederskab i overensstemmelse med dine værdier.

Sådan foregår rådgivningen:

Rådgivningen tager udgangspunkt i dig og din situation. Du kan være 100 procent dig selv – og jeg møder dig dér, hvor du er. Jeg har ingen aktier i dit liv og ingen agenda, men jeg er klar til både at give opbakning og udfordre dig.

Vi aftaler, om rådgivningen skal foregå online eller fysisk – og hvor ofte vi skal mødes.

I samtalerne kombinerer jeg 14 års ledelseserfaring med min faglighed, viden og erfaring inden for coaching, karriererådgivning og personlig udvikling.

Men målene og løsningerne finder vi gennem dialog. Jeg vil udfordre dig, forstyrre dine overbevisninger, tankemønstre og vaner for at kaste lys over dine blinde vinkler – men jeg er altid støttende.

Sammen danner vi os et overblik og finder ud af, hvordan vi skaber trivsel – og jeg er med dig på sidelinjen, når forandringen skal implementeres. Du vil blive præsenteret for nye redskaber og værktøjer, som du kan bruge, og jeg er med dig hele vejen – men forandringen skal gro indefra. Du skal vælge dig selv og dine værdier til. Det er her nøglen til et bæredygtigt arbejdsliv og ægte arbejdsglæde ligger.

I tvivl?

Tag endelig fat i mig, hvis du har nogle spørgsmål.

Jeg vil gerne give dig en gratis og uforpligtende afklarende samtale, hvor vi taler om dine udfordringer, mål og ønsker – og naturligvis får afklaret, om vi er et godt match.

Jeg glæder mig til at tale med dig.